Beskrivelse
I denne uges episode har Lissa Paustian endnu en gang inviteret tre gæster ind i studiet for at hjælpe jer lyttere med jeres kærlighedsproblemer. Denne gang består datingpanelet af Frej Kofoed, Julie Rahbek og Nicolai Lydiksen, som giver deres bedste råd til, hvordan I skal håndtere jeres dilemmaer. Skal man være ærlig over for sit crush, hvis hun har en hund, men man ikke selv er det store hundemenneske? Og er det problematisk, hvis man ikke kan lide sin kærestes venner og føler sig som en udvekslingsstuderende til den forkerte fest, hver gang man er i selskab med dem? Det og meget mere vender Lissa Paustian og gæsterne i denne episode af Datingpanelet. Vært: Lissa Paustian Produceret og klippet af: Astrid Marie Wermus Lyddesign: Søren Gregersen Redaktør: Mads Møller See omnystudio.com/listener for privacy information.