Beskrivelse
Nogle gange hører vi historier i medierne om forråelse og deraf omsorgssvigt på plejecentre. Det rydder forsider og går viralt på de sociale medier. Og det var også en stor del af debatten i Folketingsvalget i 2022. Katrine Grundahl, Centerchef på Birkerødpark, fortæller, at hun er helt sikker på, at der er en risiko for, at der kan opstå forråelse der. Hør mere om denne antagelse, og blandt andet hvad hun og det øvrige lederteam gør af tiltag for at forebygge, at det sker. Du skal også møde Cand. Pæd. i pædagogisk psykologi Anne-Mette Sohn Jensen, der er forfatter til bogen “Omsorgstræthed - 7 forebyggende principper”. Hun fortæller om omsorgstræthed og under- eller over-involvering. Samt om vigtigheden i at kunne sætte ord på svære følelser og at kunne ventilere hos kollegaer og ledelse. Links: Anne-Mette Sohn Jensen: https://www.annemettesohn.dk/ Omsorgstræthed - 7 forebyggende principper https://www.annemettesohn.dk/boeger/omsorgstraethed-syv-forebyggende-principper/ Læs også Dorte Birkemose bog "Når gode mennesker handler ondt": https://www.saxo.com/dk/naar-gode-mennesker-handler-ondt_dorthe-birkmose_haeftet_9788776747305 Birkerødpark: https://www.rudersdal.dk/indhold/plejecenter-birkeroedpark Produceret på: Birkerødpark Plejecenter, år 2023 Støttet økonomisk af: Rudersdal Kommune Initiativtager: Centerchef Kathrine Grundahl Podcastredaktør og journalist: Charlotte Heje Haase