Krop og pubertet 3/3 – Når puberteten rammer tidligt, sent og i forskellige former
Sex & Samfund podcast · Sex & Samfund
Beskrivelse
Puberteten kommer ikke på samme tidspunkt, ikke i samme tempo og i mange forskellige former. I dette tredje afsnit af Start Snakkens trilogi om krop og pubertet taler vi om forskellighed, tempo og de følelser og sociale dynamikker, der kan opstå, når børn udvikler sig forskelligt. Sammen med Gunnvør, mor til tre på 8, 12 og 15, og Freja Mannov fra Sex & Samfund taler vi om sammenligning, forventninger og om, hvordan åbenhed, humor og snak kan skabe tryghed – uanset hvor ens barn er i sin udvikling. Afsnittet er til dig, der gerne vil høre om hvordan humor og nysgerrighed kan være måder at skabe kontakt mellem dig og dit barn, når du gerne vil have indblik i hvor dit barn er i sin udvikling. Medvirkende: Vært: Julia Kadin Funge, Sex & Samfund Ekspert: Freja Mannov, Sex & Samfund Erfaringskilde: Gunnvør (@mama_gun) Podcasten Start Snakken er produceret af Sex & Samfund, tilrettelagt af Laura Käehne og støttet af Ebbefos Fonden. Originalmusik af Otto Lunden Jacobsen. Har du brug for sparring eller rådgivning? Sex & Samfund tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn, unge og forældre. Du kan finde alle vores tilbud på sexogsamfund.dk.