Beskrivelse
Møde nr. 18 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 61: Forslag til lov om ændring af lov om stedbestemt information. (Bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af regler vedrørende EU’s naturbeskyttelsesdirektiver). Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard). (Fremsættelse 05.11.2025). 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 71: Forslag til lov om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejervirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber). Af erhvervsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse 05.11.2025). 1) Til forsvarsministeren af: Sascha Faxe Hvordan kan regeringen hævde at have overblik over Danmarks samlede klimaaftryk, når vi på forsvarsområdet arbejder med så markante mørketal, og hvad mener ministeren at vi konkret bør gøre for at sikre, at Danmark får et fuldstændigt klimaregnskab for forsvaret, der også inkluderer udledninger fra indkøb, produktion, bygge- og anlægsprojekter, dataforbrug og operationer og øvelser i udlandet, og hermed effekten af den aktuelle oprustning? (Spm. nr. S 234, skr. begr.). 2) Til forsvarsministeren af: Sascha Faxe Hvordan mener ministeren at forskningen på Forsvarsakademiet kan defineres som politisk uafhængig og dermed troværdig, når den øverstkommanderende for vores væbnede styrker med opbakning fra landets regering går ind og direkte blander sig i Forsvarsakademiets forskningsarbejde og forskernes personlige ytringsfrihed? (Spm. nr. S 235, skr. begr.). 3) Til udenrigsministeren af: Theresa Scavenius Hvordan forholder ministeren sig dels til artiklen »Forsvaret sendte dele til kampfly direkte fra Danmark til Israel under krigen i Gaza« om direkte våbeneksport fra Danmark til Israel, som ministeren i et samråd i Europaudvalget den 10. oktober 2025 oplyste ikke at kende til, men som synes at stride mod ministerens udsagn om, at Danmark ikke har lempet våbenkontrollen, dels til forsvarsministerens orientering om en undtagelse i våbenloven i forbindelse med lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., der fritager direkte eksport af F-35-dele til Israel fra FN’s våbenhandelstraktat og dermed fra eksportkontrol? (Spm. nr. S 230, skr. begr.). 4) Til udenrigsministeren af: Theresa Scavenius Hvad er ministerens holdning til de aktuelle lempelser af EU’s regler for våbenproduktion og -salg, herunder udvidelsen af muligheden for EU-finansiering af test af våbensystemer under udvikling på slagmarker uden geografisk eller tidsmæssig afgrænsning og dermed i teorien også i Gaza, særlig i forhold til, om disse tiltag er forenelige med folkeretten og kan have en destabiliserende global effekt? (Spm. nr. S 231, skr. begr.). 5) Til udenrigsministeren af: Trine Pertou Mach Er ministeren enig i, at den norske statsminister Jonas Gahr Støre er »antisemitisk«, eller mener ministeren, at Israel og andre bruger urigtige beskyldninger om »antisemitisme« til at imødegå berettiget kritik af den israelske regerings politik ud fra en misvisende brug af begrebet antisemitisme? (Spm. nr. S 232, skr. begr. Medspørger: Søren Søndergaard (EL)). 6) Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Peder Hvelplund Mener ministeren, at samme argumenter, som regeringen har været med til at fremføre i forbindelse med forhandlingerne om sundhedsreformens delvise begrænsning af stråmandsklinikker og kapitalfondsejerskab af almen praksis-klinikker – som f.eks. at »formålet er at sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumre«, der er et citat fra sundhedsreformaftalen 2025 – er gældende for både almen praksis-området og tandlægeområdet? (Spm. nr. S 204 (omtrykt)). 7) Til beskæftigelsesministeren af: Carl Andersen Hvad agter regeringen at gøre for at vende udviklingen i antallet af unge, der tildeles førtidspension, som slår rekord? (Spm. nr. S 159, skr. begr. (omtrykt)). 8) Til ministeren for grøn trepart af: Søren Egge Rasmussen Mener ministeren, at regeringen lever op til de politiske aftaler, når regeringen ikke vil sætte kravet om fodring med Bovaer på pause på trods af omfattende problemer med dyrevelfærden, og at nogle køer endda har måttet aflives? (Spm. nr. S 228, skr. begr.). 9) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Søren Egge Rasmussen Mener ministeren, at det er ministerens ansvar at skride ind og sætte kravet om fodring af malkekøer med Bovaer på pause, når kravet er i strid med dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3, idet Bovaer påvirker køernes ædelyst, drøvtygning og mælkeydelse negativt og nogle køer endda er døde eller har måttet aflives? (Spm. nr. S 229, skr. begr.).