Selvskadens psykologi: Spiseforstyrrelse og selvskade

Selvskade og forstyrret spisning bliver ofte behandlet som adskilte problematikker, men i praksis ser vi, at de to adfærdsformer ofte hænger tæt sammen ved enten at pendulere mellem hinanden eller at sameksistere. Hvor den direkte selvskade (som at skære, brænde eller slå sig selv) medfører en umiddelbar skadevirkning på kroppen, så er spiseforstyrrelser indirekte selvskadeformer, hvor skaden typisk opstår over tid - begge adfærdsformer er dog kendetegnet ved, at kroppen bliver bærer af det, der er svært at rumme indeni.   I denne episode har vi besøg af psykolog, Michela Munk Hansen, fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Sammen dykker vi ned i forbindelsen mellem direkte selvskade og spiseforstyrrelser, og vi taler om, hvorfor adfærden nogle gange skifter form undervejs i et behandlingsforløb. Vi kommer også omkring de samfundsmæssige faktorer, der kan påvirke unges forhold til krop, kontrol og mistrivsel og hvad det kræver af os som fagpersoner at arbejde med problematikker, der ofte er vævet tæt sammen.