46: Fra kundeliste til ringeliste – sådan byggede jeg salgsmotoren med AI (Build in public #3)
Sælgerklubben med Nikolaj Dyring: Tips til B2B sælgere og salgschefer, der ønsker udvikling, vækst og øget salg · Nikolaj Bjerring Dyring
Beskrivelse
Send us Fan Mail For tre uger siden havde jeg noget, jeg ikke har haft i 15 år som selvstændig: en næsten tom ordrebog, når jeg kiggede ind i 2027. Mange projekter sluttede tilfældigvis samtidig. I stedet for bare at fortælle andre om salg, besluttede jeg at gøre det — for åbent tæppe. Det er Build in public-projektet: september til december sælger jeg det, jeg skal leve af næste år, og du kan kigge med. Hånden på kogepladen. I denne episode giver jeg status på de første tre uger og viser, hvordan jeg har bygget min salgsmotor fra bunden — fra 16 gamle kunder til en ringeliste, jeg rent faktisk kan arbejde ud fra. Og hvordan AI har flyttet sig fra "et smart prompt i en chat" til at være det værktøj, der laver rugbrødsarbejdet, mens jeg holder på ideerne, retningen og filtrene. I episoden kommer vi blandt andet ind på: 🔍 Mønsteret bag mine bedste kunder. 16 virksomheder ind, fællestrækkene ud: tekniske grossister og telebranchen — og den store fællesnævner, B2B med et sælgerkorps, der skal udvikles. Derfra en liste på 100, der ligner. 🔗 LinkedIn-tricket, der gav listen ben at gå på. AI'en må ikke rode i din LinkedIn — men du må selv eksportere dine kontakter. Det tager et døgn. 600+ af mine matchede listen, og der dukkede virksomheder op, jeg slet ikke havde fundet. 🔄 200 ændringer på to måneder. 140 havde skiftet virksomhed. Hvert jobskifte er en anledning til et opkald — men kun hvis dine data er friske. 🧱 Fra chat til fundament. Byg det ikke i en chat. Når AI'en arbejder direkte i filerne, bygger du et fundament, du kan arbejde videre på næste år. 📄 Fem siders research pr. kunde — og faldgruben. Hos én kunde lignede tallene nedgang; forklaringen var investeringer i et nyt marked. Research skal gøre dig nysgerrig, ikke skråsikker. 🧭 De filtre, AI'en ikke kan levere. Hvor mange sælgere har de? Hvilke brancher giver ikke mening? Og spillereglen om ikke at sælge til en direkte konkurrent til en kunde, jeg allerede arbejder med. 🏟️ GAMEDAY er vakt til live igen. Sammen med Frans Laursen: AI bygget ind i træningen, potentialeanalyse med benchmark, nyt website. På tre uger. 🧰 34 gratis værktøjer på sælgerklubben.dk. Beregnere, tjeklister og AI-hjælpere, bl.a. en EFU-generator. Ingen login, ingen betaling. 🏷️ Det med AI-mærkatet. Ny lovgivning kræver et synligt "Genereret med AI"-mærke på AI-video — lagt på alle undervisningsvideoerne, mens jeg lavede noget andet. 📊 Scoreboard efter tre uger: 2,1 mio. kr. i hus af et budget på 3 mio. — 72 %, med fire måneder afsat. Stor aftale på plads i fredags. På GAMEDAY er første af 20 pladser solgt i dag. Ugens aktiviteter (og det er mandag): 1 opkald ud af 10, 0 møder ud af 2, 0 tilbud ud af 2, 1 mail ud af 5, 1 LinkedIn-outreach ud af 2 — og én opfølgning, der blev til GAMEDAY-pladsen. Pointen bliver ikke mindre sand af, at AI bygger listerne: struktureret, vedholdende salgsarbejde virker. Ideerne og filtrene er stadig mine. Rugbrødsarbejdet behøver de ikke at være. Er du ny i serien: start med episode 42 (kickoff) og episode 44 (værdi). Links: 🎧 Alle episoder og værktøjer: https://saelgerklubben.dk 🧰 Værktøjskassen: https://salgsvaerkstedet.netlify.app/ 📊 Scoreboardet: https://salgsvaerkstedet.netlify.app/build_in_public.html 🏟️ GAMEDAY og potentialeanalysen: https://game-day.dk 🔗 LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/nikolajdyring/ 📧 [email protected] Din vært: Nikolaj Dyring Stifter af Talenthuset - følg med på Talenthuset.com Skriv direkte på mail til Nikolaj