Beskrivelse
Den nye regering burde svæve afsted på en lysegrøn sky, men i stedet står de to største partier i skidt til halsen, efter Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr har truffet kontroversielle valg, da de sammensatte det nye tophold i dansk politik. SF er optaget af krisestyring efter Pia Olsen Dyhr beslutning om at genansætte en tidligere rådgiver, der blev fyret efter en Me Too-sag. Og hos Socialdemokraterne har Mette Frederiksens valg af ministre betydet, at der er lagt op til kamp, ikke for Danmarks fremtid, men om magten i partiet. Elisabet Svane og Noa Redington analyserer og kommenterer problemerne i S og SF. Vært: Bo Søndergaard Producer: Jonas Schrøder-Andreasen Research: Laura Dalgaard Redaktør: Nina Kragh Find alle vores podcasts i appen Politiken Lyd – og som altid kan du sende dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på [email protected]. See omnystudio.com/listener for privacy information.