#44 – Lars Møller: Læringer om ultimativ ledelse fra en af landets mest erfarne jægersoldater
Rollemodellerne med Bjørn Vestergaard · Bjørn Vestergaard
Beskrivelse
Derfor skal du lytte: I disse kaotiske tider efter corona, er der et større behov for mental robusthed end nogensinde før. Dagens gæst Lars Møller har arbejdet med mental robusthed og ultimativt lederskab gennem 25 år i Jægerkorpset. I dette afsnit får du hans bedste råd og erfaringer til at bevare roen og overblikket og skabe en vinderkultur. Episode 44: Rollemodellerne podcast med Lars Møller Hvad jeg lærte om ultimativ ledelse og personlig udvikling fra en af landets mest erfarne jægersoldater Sponsor Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto. Hvem er Lars Møller? Dagens gæst i Rollemodellerne er Lars Møller. Han er tidligere jægersoldat. Han er faktisk en af de personer der har været allerlængst i jægerkorpset. Han var i jægerkorpset i mere end 25 år, og har udgivet bogen ”Jæger 200” om hans oplevelser, samt bogen “Tænk som en kriger” om det mindset oplevelserne har givet ham. Og som om det ikke var nok, så har Lars faktisk også været på diverse landshold, i bl.a. triatlon. Det var åbenbart ikke vildt nok for ham at være Jægerkorpset. Han er også en af de få danskere der har været med i Adventure Race, bl.a. sammen med en af de tidligere gæster i Rollemodellerne: Nikolai Moltke-Leth. Hvorfor er Lars Møller gæst i Rollemodellerne? Lars har en masse erfaring fra hans tid i Jægerkorpset som er enormt brugbart for rigtigt mange mennesker, fordi Jægerkorpset er et struktureret forløb der tester dig på alle dine parametre og på alle dine svage sider. Jægerkorpset er næsten et laboratorium for menneskelig performance. Det er et laboratorium, hvor man har mulighed for at teste menneskelige grænser af. Og på mange måder har han lært enormt mange ting om hvordan man laver ledelse i højt performende teams. Det er en livsnødvendighed at performe rigtigt højt niveau hos Jægerne når de er i krig. De arbejder med nul tolerance for fejl, og det gør også at man får testet en masse ting af, i forhold til hvordan man bygger teams og løser opgaver. I den her tid, der synes jeg det er meget vigtigt at man får fokus på mental robusthed, og det er noget af det som Lars Møller tidligere har skrevet en bog om – kriger-mindset’et. Han er lige udkommet med en ny bog der hedder ”Ultimativ lederskab”, og grunden til at jeg har taget Lars med, er egentligt for at få nogle konkrete strategier til at håndtere de her meget urolige tider vi er i med Corona mv, men selvfølgelig også for at videregive nogle rigtigt gode og konkrete erfaringer om hvordan du skaber high performance i dit eget liv, men også i de teams du nu engang er en del af. Tak for din tid Bjørn Rollemodellerne Episode 44 – Lars Møller Notat og tidlinje: 00.00 Velkommen til Lars, midt i en Corona-tid 01.00 Du har været ansigt til ansigt med nogle virkeligt farlige og livstruende situationer, hvor man skal kunne forholde sig roligt. Har du nogle konkrete råd til dem der er bange lige nu – hvordan kan man arbejde med sin frygt? 01.50 Danmark er et fantastisk land… og i kriser er det vigtigt at nogen sætter retningen. 02.30 To ting du skal skelne benhårdt mellem: Hvad kan du gøre noget ved, og hvad kan du ikke gøre noget ved 03.00 Dét du kan gøre noget ved, er din egen indstilling til tingene, og den måde du agerer i det. Hav en proaktiv tilgang, og tag action på krisen. Tag kontrol. 04.15 Historien om at træne i tortur… man får bank, og får ikke lov at sove og spise 06.20 De havde taget min krop, men de kunne ikke tage mine tanker. Jeg bestemte. 07.00 Affind dig med tingene og bevar den mentale kontrol. 07.20 Hvordan har du arbejdet videre med den indsigt siden, så du husker at blive i kontrol? 07.55 Det er vigtigt at skelne mellem hvad du har indflydelse på og hvad du ikke har. Dét vi har indflydelse på, skal vi gøre noget ved. Det er vores egen indsats. 08.30 Nogle mennesker tror de kun har en vis pulje af valg… jeg tror det er helt omvendt. Vi kan selv skabe vores omstændigheder ved at træffe nogle valg – og tage kontrol over vores liv. 09.30 Du kan selv bestemme! Det er ikke samfundets skyld… ærgelser er uproduktive. 10.30 Det handler om at være i dét – kan du fortælle om jægertræningen og jægermindsettet? Hvordan har det påvirket hvordan du agerer i nuet? 11.00 Det er svært at være væk fra familien, så der går tid inden man er inde i rytmen. Jo før opgaven er løst, jo før kan man komme hjem. 12.20 Naturen kan grounde os så vi kan komme ind til os selv og reflektere. 13.00 Når man kommer hjem sætter man pris på de små ting – og det er en gave. Og det kan du dagligt gå og øve sig i. 14.00 Træn din disciplin, få gjort det du lover dig selv. 14.30 Har du nogle specifikke ting du har gjort, når du skulle preppe dig selv? Specifikke vaner når du skulle skifte gear? 14.55 Jeg ville ikke være en stupid, perfid jægersoldat når jeg kom hjem… men en kærlig far og en god partner, og være til stede. 15.35 God performance er dét at kunne skifte fokus 17.00 I oplever at operere under radaren i rigtig lang tid – oplever man missionerne som et langt flow? 17.30 Man er totalt fokuseret hele tiden og i en slags flow, akkurat som når jeg skriver bøger. Lars Møller findes ikke og bliver opslugt. 19.00 Man skal være ekstremt fokuseret når det er nødvendigt. Det kræver træning og selvbevidsthed at skifte gear. 19.45 Den personlige udvikling i forhold til dig selv – hvordan kan man som ”normalt” menneske komme ind i det mindset med at arbejde med sig selv? 20.40 De første 10 år tænkte jeg slet ikke på mentale mekanismer, der var hierarki og jeg bestemmer fordi jeg ved mere. Og sådan kørte jeg også videre selv. 22.15 Jeg var en maskine der kun havde fokus på at være faglig 22.35 Men så opdagede jeg, at det jo ikke var dét der løste opgaverne – jeg var over-intens mens nogle af de mere erfarne godt kunne drikke en bajer ind imellem 24.00 En dag slog det mig at det var for vildt at vi kunne få mennesker til at gøre det her – hvad er det der sker her? Hvordan kan vi få almindelige sunde mennesker til at hoppe ud af det her fly? Og der skiftede jeg ledelsesform og syn på mig selv. 25.40 Kan du fortælle hvordan det har påvirket dig på og den måde du har ageret i korpset? 26.00 Vi skulle til Afghanistan og manglede folk, så vi sammensatte et team af gamle jægere. ”Gammelmandspatruljen” kørte bare af sig selv, og jeg vidste at alle mine teams fremover skulle være lige sådan. 27.45 Så skulle vi til Irak, og der havde jeg et ungt team – og der slap jeg tøjlerne. Og jeg fik et fantastisk team, jeg følte faktisk jeg blev arbejdsløs. 28.20 Rigtigt gode teams behøver ikke en leder. Men det kræver de får lov. 29.00 Kan du sætte et par ord på det med at være leder og turde at slukke for ego’et? 29.20 De fleste tænker at en leder er sådan en der står og peger i en retning, og så går alle derover. Ledelse er ikke noget man bare kan tage sig ret til, der skal opbygges tillid og relationer først. De skal stole på dig. 30.00 Der er forskel på ledelse og så kontrol, styring og administration. 30.40 Man skal flytte beslutningerne ud til hvor informationerne er. Det er meget mere agilt og beslutningerne er hurtigere. 31.30 Du blev så længe i Jægerkorpset fordi det var en integreret del af din identitet – hvordan har du oplevet skiftet fra jæger til at skulle finde dig selv på den anden side? 32.00 Jeg begyndte et par år inden jeg stoppede at sige at jeg stopper på min 25-års dag. Jeg havde prøvet det hele og jeg glædede mig til at prøve noget andet. 33.30 Da jeg stoppede måtte jeg spørge ”hvad er det lige du mister”? Ingenting! 34.25 Jeg har måske læst 100 bøger om ledelse for at finde ud af hvad der passer til Jægerkorpset, for de kan noget særligt. 35.15 Der er det her med, at rigtigt mange forsøger at balancere det at starte noget med f.eks. familieliv – kan du prøve at sætte et par ord på det med prøve at ville noget i én retning, samtidigt med at man ikke nødvendigvis er villig til at gå på kompromis med alt det andet? 36.30 Jeg tror ikke på at folk får succes kun med talent – alle mennesker der har haft succes i livet, de har knoklet for lortet. Man kan kun opnå noget stort med indsats. Man skal knokle! Man skal have passion og vedholdenhed. 38.00 Hvorfor bliver jeg ikke bedre, hvis jeg hele tiden måler mig mod de andre? Du bliver kun bedre hvis du træner mere end de andre. Kæmp for sagen, og bliv ved. 39.10 Der findes ikke nogen lækker balance, men man kan prøve at skabe den ved at forfølge drømme på skift. 40.10 Hvis man virkelig vil et eller andet, kan det være man skal tænke sig godt om – for det kommer til at koste tid. Dygtige iværksættere og erhvervsfolk de arbejder hele tiden. 41.00 Din nye bog, Ultimativ Lederskab, kan du fortælle om bevæggrunden for den? Og hvordan definerer du ultimativ lederskab? 41.10 Det er i virkeligheden den bog jeg altid har villet skrive. Men da jeg forlod Jægerkorpset var jeg ikke klog nok til at gøre det. Jeg satte mig for, at finde ud af hvordan lederskabet skal være for at skabe gode teams. 41.55 Ultimativt lederskab er at skabe virkelyst hos andre, ved at gå i samklang og pakke sit ego væk. Og være stærk til at sætte retning. 43.00 Der er forskellige trin, og i min bog er der en guide til hvordan man selv udvikler sig og hvordan man kan udvikle sit team. 43.55 Mange moderne ledere har ikke så definerede målsætninger, og mange ser jobbet som et middel til at tjene penge. Hvis du skal coache en leder der sidder med de udfordringer, hvad vil du så råde dem til? 44.35 Operationer går aldrig som man planlægger. Alt forandrer sig når først man går i gang, så er det de rigtige folk man har med ombord? Den dygtige leder kan få dem til at være der for andet end lønnens skyld. 46.