Spring til indhold
#86 - Rollemodellernes Finale feat Mads Timmermann: En samtale om liv, succes og at give slip - Rollemodellerne by Bjørn Vestergaard

#86 - Rollemodellernes Finale feat Mads Timmermann: En samtale om liv, succes og at give slip

Rollemodellerne by Bjørn Vestergaard · Bjørn Barfoed Vestergaard

17. april 2026 1t 30m
0:00 1t 30m

Beskrivelse

Derfor skal du lytte til denne podcast Du får en særlig og cirkulær afslutning på Rollemodellerne, når jeg – 9 år efter første afsnit – igen sætter mig overfor Mads Timmermann, som også var min allerførste gæst. I denne episode vender vi tilbage til udgangspunktet, men med 9 års erfaring, refleksioner og læringer i bagagen. Samtalen fungerer som et efterskrift på Rollemodellerne, hvor jeg i højere grad end normalt selv deler de vigtigste indsigter, jeg har taget med fra næsten 100 samtaler med nogle af Danmarks mest inspirerende mennesker. Vi taler om, hvordan vores syn på succes har ændret sig, hvorfor det nogle gange er det rigtige at stoppe, mens noget stadig føles godt, og hvorfor evnen til at ændre sig er afgørende for at leve et liv i tråd med sine værdier. Samtalen blev en refleksion over livets sæsoner, identitet og de valg, der former vores liv. For i sidste ende handler det ikke om at holde fast – men om at vide, hvornår det er tid til at give slip.  Rollemodellerne er sponsoreret af AJ Produkter Vi er rigtigt glade for at kunne præsentere AJ Produkter som sponsor på Rollemodellerne Podcast. AJ Produkter er landets førende leverandør af kontormøbler og inventar til virksomheder – og har været det i snart 45 år. For at kunne lykkes og skabe gode resultater, er du afhængig af de rette omgivelser, og en stor del af det handler om arbejdsmiljøet. Her er AJ Produkter en stærk sparringspartner. Hop ind på ajprodukter.dk og se, om de har kontormøbler eller inventar, der kan styrke dit arbejdsmiljø. Hvem er Mads Timmermann? Mads Timmermann er iværksætter, forfatter og stifter af Danish Skin Care, som han har drevet i over 15 år. Han startede virksomheden ud fra sit eget behov for at løse hudproblemer og har siden opbygget en succesfuld forretning med fokus på effektive produkter og direkte kundekontakt med genialt kundeservice. Samtidig har han været på en personlig rejse, hvor fokus har flyttet sig fra vækst og ambitioner til mening, balance og livskvalitet. Vigtigst så er Mads en rigtig god ven  Hvorfor er Mads Timmermann gæst i Rollemodellerne? Mads er gæst i dette sidste afsnit af Rollemodellerne, fordi han både markerer begyndelsen og afslutningen på podcastens rejse – som den første gæst for 9 år siden og nu den sidste. Samtalen bliver derfor ikke kun en dialog, men også et afkog af de vigtigste læringer fra hele Rollemodellernes historie. En refleksion over udvikling, forandring og de erkendelser, der opstår, når man bruger næsten et årti på at stille spørgsmål til andre – og til sidst vender dem mod sig selv. For måske er det vigtigste ikke at fortsætte for enhver pris – men at have modet til at stoppe, når det føles rigtigt.

Andre episoder fra Rollemodellerne by Bjørn Vestergaard Se alle episoder →