Beskrivelse
SKAL VI BLIVE BEDRE TIL SAMKØRSEL? En ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Kantar Gallup for Vejdirektoratet viser nemlig, at fire ud af ti danskere foretrækker at køre alene. Blandt andet fordi, vi ikke gider at smalltalke. Men er det en god nok årsag til at fravælge samkørsel, når vi alle skal blive bedre til at passe på klimaet? Medvirkende: Malene Freudendal-Pedersen (trafikforsker ved Aalborg Universitet) og Käte Jensen (tilbyder af samkørsel). ER DET I ORDEN AT BEDE BØRN OM AT BETALE HUSLEJE? Tidligere Bagedyst-deltager og tv-vært Micki Cheng begyndte at betale husleje til sine forældre, da han var 14 år. Er det rimeligt at bede sine børn om at bidrage økonomisk, eller bør det udelukkende være forældrenes ansvar? Medvirkende: Micki Cheng (tidligere Bagedyst-deltager og tv-vært). ER DET POSITIVT, AT DER BLIVER FØDT FÆRRE MED DOWNS SYNDROM? Der bliver født færre og færre med Downs Syndrom. Er det en positiv og forståelig udvikling, eller er det ærgerligt, at vi i højere grad vælger børn fra, der har et handicap? Medvirkende: Annie Sørensen (landsformand for foreningen Lev) og Emma Marie Dorf Overgaard (sygeplejerske og mor).See omnystudio.com/listener for privacy information.