Beskrivelse
Den nye regering på Færøerne stiller skærpede krav til København: Mere udenrigspolitisk handlefrihed og formel anerkendelse af retten til selvbestemmelse. Evnen til at nå bred enighed er tydeligvis større på Færøerne end i Danmark, hvor regeringsforhandlingerne trækker ud til de længste nogensinde. Samtidig har USA’s særlige udsending, guvernør Jeff Landry, netop meldt sin ankomst til erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk om få uger. Spørgsmålet er, om han vil blive mødt af protester? Eller snarere af unge grønlændere, der hellere end gerne vil tale engelsk? Dansk er nemlig på vej ud som andetsprog i Grønland. De tre værter, placeret samtidig i Danmark, Grønland og på Færøerne, taler om det, der både samler os og skaber konflikter på kryds og tværs af Nordatlanten og Arktis. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions