Jeg snakker om sur musik igen, sur musik som måske har lidt lys med sig alligvel.

Every Time I Die er et mine yndlingsbands i hele verden, men det undrer mig lidt, for deres tekster har noget mørke, som på samme tid fascinerer og skræmmer mig. Det prøver jeg at dykke lidt ned i her. Bandet skriver kun tekster hvor alt lyder fedt, måske er det starten, fx. "I am the man who sank atlantis" men der er måske et dybere lag end bare fede ord.