Beskrivelse
I denne special-episode dykker vi ned i historien om Uniradioens største redaktion: Filmmagasinet Nosferatu. Vi spoler tiden tilbage til 1992, hvor to gamle venner erindrer sig en tid uden hjemmesider og e-mails. Dengang vi havde lyttere igennem og spillede lige det musik, vi havde lyst til. Det ændrer sig for den nye Nosferatu-generation, der skal forholde sig til musikrettigheder og det nye, store lydmedie, podcasten. Kom med ind i fællesskabet, nørderierne og passionen for film og øl. Medvirkende: Ene Katrine Rasmussen, Sussanne Vendelbo, Christian Tykskov, Claus Nygaard Petersen, Karoline Balstrøm og Emil Bajlum Vært: Sarah Eline Nygaard Tilrettelæggelse: Sara Sund Madsen og Amalie Isen