Run på billetsalg til Royal løbefest – og Sandra er ON FIRE i Den Store Bagedyst
Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast · JFM Lyd
Beskrivelse
Vi vil gerne starte med at sige undskyld! For hvis du er en af dem MANGE, der forgæves forsøgte at få billetter til Royal Run ’25 i Viborg… så kan det måske føles som salt i såret, når vi snakker om, hvor kæmpe stor en fest, det bliver. Så på forhånd undskyld. For det er én af de ting, du kan høre mere om i denne uges podcast-episode. Vi har også – IGEN – snakket med Sandra fra Them ved Silkeborg, der er med i Danmarks pt mest sete tv-program; Den Store Bagedyst. For hun er nu blevet ”mesterbager” fire gange i træk… og er nu på nippet til at slå bagedyst-rekord! Er du Viborg FF-fan, så kan du måske stadig næsten få kilden i maven og et smil på læben ved at tænke på sejren over ærkerivalerne FCM i seneste superligakamp. Vi vender lige (den desværre sjældne) sejr med sportsredaktør Danni Kristensen fra Viborg Folkeblad. Det – og meget mere – her i ugens opsamling på de bedste øjeblikke fra Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg. Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Nogen af dem er også kommet emd her i podcasten; nemlig Camilla fra Viborg, Rasmus fra Thorning, Benny fra Roum og Berit fra Viborg. Værter: Peder Toft og Malene Rind. See omnystudio.com/listener for privacy information.