Problemer med affyringsrampen – og en kæreste, der synger rigtig dårligt.
Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast · JFM Lyd
Beskrivelse
Skal man sige til sin kæreste, at hun synger dårligt – med risiko for at hun bliver sur. Eller skal man lade hende stille op i X Factor – med risiko for at hun bliver sur over, at man ikke stoppede hende? Det får vi gode råd til her i podcasten. Det var nemlig ugens dilemma. Hvor meget søvn bør man egentlig få hver nat, sådan ifølge eksperternes anbefalinger? Det kom vi med to forskellige bud på i legen ”Det’ Godt Med Dig, Do”. Hør de to forklaringer og gæt lidt med for sjov. Der er startet et nyt reality-rejse-quiz-program på DR1… ”Destination X”. Det blev desværre en meget kort omgang for Lisbeth fra Randers. Hør mere om den ærgerlige historie, når vi snakker med hende. Derudover får du i denne uge en snak om problemer med affyringsrampen (det er helt normalt og kan afhjælpes), den meget omtalte og biograf-aktuelle film ”Spermagedon” og ikke mindst påskepynt; Hvor meget og hvor tidligt? Og til sidst i podcasten er der selvfølgelig en omgang Giga Mega Quiz, du kan gætte med i. Som altid har vi nogle stykker af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Rasmus fra Thorning, Camilla fra Grauballe, Gitte fra Viborg, Susan fra Stoholm samt Mikael og Anja fra Skals. Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.