Spring til indhold
Hyben i hovedet, alt for meget slik og Anette skal giftes ved første blik - Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast

Hyben i hovedet, alt for meget slik og Anette skal giftes ved første blik

Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast · JFM Lyd

17. august 2024 38m
0:00 38m

Beskrivelse

Så er vi klar med den første ”almindelige” podcast efter sommerferien, hvor du får en håndfuld højdepunkter fra ugens løb i programmet Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg. Du kan f.eks. møde Anette, som er gammel Viborg-pige – og en af deltagere i den kommende sæson af ”Gift ved første blik”. Hvorfor har hun meldt sig til at blive gift med en fuldstændig fremmed? Og apropos tv-programmet, så har vi også fat i Frederik fra TV-Midt/Vest, der har været med til at lave en dokumentar om Danmarks ældste borger; Kirsten fra Struer på 110 år. Det har også handlet om, hvor onde søskende kan være ved hinanden… åh ja, ”søskende-kærlighed”… der er både en hjemmelavet faldskærm, en usynlig mobiltelefon og kløende hyben på listen. Hverdagen er jo tilbage efter ferie – og det kan også betyde, at der er nogle lækre ferie-vaner, man er nødt til at få brudt. Mere fornuftige sengetider og madvaner… eller måske mindre snolder? I legen Det’ Godt Med Dig, Do kan du gætte med på, hvorfor Rip, Rap og Rup egentlig bor hos deres onkel Anders – og så er der selvfølgelig en udgave af Giga Mega Quizzen sidst i podcasten. Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Mette fra Hammershøj, Jesper fra Viborg, Laura fra Ravnstrup, Connie fra Hundelev og Kasper fra Kjellerup. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Andre episoder fra Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast Se alle episoder →