EFTERÅRSFERIE-SPECIAL: Det’ Godt Med Dig, Do… megamix
Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast · JFM Lyd
Beskrivelse
Normalt gi’r denne podcast dig nogle af de bedste øjeblikke fra ugens udgaver af programmet ”Go’morgen Midtjylland” på Radio Viborg. Men Peder og Malene (og dermed programmet) har haft efterårsferie i denne uge – og så er det jo lidt svært at give dig det bedste derfra. I stedet får du en særlig podcast med et ”megamix” af én af vores yndlingslege i programmet; nemlig Det’ Godt Med Dig, Do… Den går ud på, at Peder og Malene fortæller to forskellige historier om den samme ting – og så kan du gætte lidt med på, hvem der fortæller sandheden. Vi har samlet fire styks, som aldrig har været med i podcasten før. Du kan f.eks. gætte med på, hvorfor sodavanden Pepsi hedder sådan – og hvorfor man på engelsk kalder bryllupsrejsen for ”honeymoon”. Du kan også prøve om du kan gennemskue hvad der er sandt og hvad der er løgn omkring det legendariske konsol-spil ”Donkey Kong”. Og hvorfor myggestik egentlig klør… Værter: Peder Toft og Malene Rind. See omnystudio.com/listener for privacy information.