Spring til indhold
MAGTENS STEMMER (3:8) Hvem får lov at tale færdig? - Radio Rakkerpak

MAGTENS STEMMER (3:8) Hvem får lov at tale færdig?

Radio Rakkerpak · RAKKERPAK

23. marts 2026 17m
0:00 17m

Beskrivelse

Du tror måske, at magt handler om at råbe højest. Om at have de skarpeste argumenter. Men hvad nu hvis den egentlige magt sidder et andet sted – i stilheden. I afbrydelsen. I det øjeblik, hvor en sætning aldrig når at lande?I denne episode dykker vi ned i noget så tilsyneladende simpelt som det at tage ordet – og det viser sig at være alt andet end simpelt. For der er forskel på at have mikrofonen og på at blive hørt. Og der er forskel på at blive afbrudt direkte – og langsomt at forsvinde, fordi rummet aldrig rigtig tog imod dig.Sammen med lydforsker Anne-Sofie Udsen undersøger vi afbrydelsens anatomi, begrebet "lyttestatus" – hvorfor vi kulturelt har gjort lytning til noget passivt, når det måske er den mest politiske handling af alle – og hvad "sonic manspreading" og "tinører" har med demokrati at gøre. Og vi spørger: Hvad sker der med din stemme, hvis ingen lytter? Eksisterer den overhovedet?Magtens Stemmer er serien om, hvordan lyd, stemme og magt hænger sammen – på måder vi sjældent lægger mærke til, men altid kan mærke Idé og tilrettelæggelse: Dorte Palle Vært: Omar Ghali Lyddesign: Jonas Kongpestak Musik: Epidemic Sound Lavet i samarbejde med Science Report og Struer Museum med støtte fra Carlsbergfondet.

Andre episoder fra Radio Rakkerpak Se alle episoder →