Spring til indhold
Trumps krig var en katastrofe, men hans fred er et heroisk ansigtstab - Radio Information

Trumps krig var en katastrofe, men hans fred er et heroisk ansigtstab

Radio Information · Dagbladet Information

19. juni 2026 1t 0m
0:00 1t 0m

Beskrivelse

I ugens Radio Information analyserer Rune Lykkeberg og Anton Geist fredsaftalen mellem Iran og USA. Men vi dykker også ned i psykiatriens årtier lange medicinske dødvande, og så anmelder vi det nye MeToo-drama ’Vores løfte’. --- Efter knap fire måneders krig har Iran og USA underskrevet en 14-punkts rammeaftale for fred. Dermed er konflikten – måske – på vej mod sin afslutning. Men hvordan vil den gå over i historien? Hvem står tilbage som vinderne og taberne? Og hvor efterlader det resten af Mellemøsten? Anton Geist og Rune Lykkeberg analyserer fredsaftalen og fælder dom over en dum og dårligt gennemtænkt krig. Men Donald Trump får samtidig ros for at vælge ydmygelsens tilbagetog frem for – som tidligere amerikanske præsidenter – at eskalere krigen og forstørre tragedien. Vi taler mere og mere om psykiske sygdomme, men de medicinske fremskridt er til at overse. De piller, vi har på hylderne i dag, virker ikke meget bedre end dem, man opfandt i 1950’erne. Store medicinalfirmaer har i stigende grad trukket sig fra feltet – og det sker, selvom mange patienter ikke hjælpes af den eksisterende medicin. Niklas Hessel dykker ned i psykiatriens medicinske dødvande og spørger, hvorfor udviklingen af psykofarmaka har ramt en blindgyde, når nu behovet er så åbenlyst. En mand rammes af en offentlig anklage om grooming, og med ét kastes hans hustru ud i et moralsk dilemma om kærlighed, svigt og loyalitet. Det er sådan nogenlunde udgangspunktet for filminstruktør Pernille Fischer Christensens nye drama Vores løfte, der frem for at rette fokus på krænkeren og offeret, stiller ind på kvinden midt imellem. Filmanmelder Lone Nikolajsen analyserer, hvilken forskel dét gør – og hvorforVores løfte i det hele taget er et »solidt bud på en MeToo-film til tiden«.

Andre episoder fra Radio Information Se alle episoder →