Spring til indhold
Chatkontrol er tæt på skæbnestund / Deepdive og debat på overvågningsforslaget - Radar

Chatkontrol er tæt på skæbnestund / Deepdive og debat på overvågningsforslaget

Radar · Ingeniøren

11. september 2025 50m
0:00 50m

Beskrivelse

Dækningen af det kontroversielle EU-forslag om scanning af digitale beskedtjenester for børnemisbrugsmateriale - med tilnavnet Chatkontrol - har handlet meget om privatliv. Formentlig med rette. Knap så opmærksomhed har det bureaukratiske dynd, som forslaget risikerer at begrave danske og europæiske virksomheder i, fyldt i spalterne. Og særligt justitsministerens nonchalante holdning til erhvervslivets byrder vækker kritik fra Dansk Industri Digitals branchedirektør Andreas Holbak Espersen. »Jeg så vores kære justitsminister i Politiken i weekenden sige, at han kunne ikke se byrden for erhvervslivet, medmindre man havde en sidegechäft med at dele børnepornografi. Det synes jeg måske er sådan lige lovligt kækt,« siger han. I dagens afsnit tager vi et deepdive på forslagets teknik og konsekvenser, og vi debatterer med Digitalt Ansvar og Dansk Industri om balancerne mellem bekæmpelse af børnemisbrugsmateriale, privatliv og erhvervsinteresser. Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren Medvirkende: Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital og Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar Links Dansk Industri er træt af »lovligt kæk« justitsministers udvanding af Chatkontrols vilde konsekvenser Frederiksens EU-forslag kaldes »en autoritær leders drøm«

Andre episoder fra Radar Se alle episoder →