Beskrivelse
Er markedsreaktionerne på den aktuelle krig og uro i og omkring Iran blot midlertidig støj – eller begyndelsen på mere varige forandringer? I denne episode af Råd til Landbrug analyserer vi den geopolitiske situation i Mellemøsten og diskuterer, hvilke konsekvenser konflikten kan få for energipriser, inflation og den globale økonomi. Sammen med Jens Schjerning (Agrocure) og Brian Støvring (SJF Bank) ser vi nærmere på olie- og gasmarkedet, risikoen for nye rentestigninger og forskellene mellem europæisk og amerikansk økonomi. Vi diskuterer også, hvordan aktiemarkederne reagerer – og om de i øjeblikket undervurderer effekterne af krigen og de stigende energipriser. Endelig zoomer vi ind på landbruget og råvaremarkederne, herunder gødning, korn og fødevarepriser, og hvad udviklingen betyder for landmændenes omkostninger og afregningspriser i den kommende tid. En aktuel og nuanceret samtale om geopolitik, økonomi og markeder – med både fælles vurderinger og tydelige uenigheder undervejs. Gæster: Jens Schjerning, chefrådgiver hos Agrocura og investeringsrådgiver i SJF Bank, Brian Støvring Afsnittet er optaget den 7. april 2026. Der kan være sket væsentlige ændringer i den geopolitiske og økonomiske situation siden optagelsen.