Pursuit Podcast #22 - Thomas Frøsig: Hvorfor han sagde op, og hvor Funktional Fitness skal hen
Pursuit Podcast · Emil Matthews
Beskrivelse
I denne uges Pursuit Podcast har jeg besøg af Thomas Frøsig, tidligere 'Funktionel Fitness Boss'. Det er ikke hans officielle titel, men det er den, vi arbejder med. Vi prøver at finde ud af, hvordan det egentlig står til med Funktionel Fitness i Danmark. Hvor sporten er på vej hen, hvad der holder den tilbage, og om den kan følge med, når HYROX, ATHX og diverse andre sportsgrene bliver ved med at dukke op og stjæle folks kondition. Thomas fortæller også, hvorfor han stoppede som 'boss' for Funktional Fitness, og vi leger diktatorer for en stund og snakker om, hvad vi ville gøre med sporten, hvis vi havde frie hænder og ingen at stå til ansvar overfor. Hvilket nok er meget godt, at vi ikke har. Der bliver selvfølgelig også tid til lidt Funktionel Fitness gossip fra bag kulissen. Og så fortsætter min efterhånden meget offentlige kampagne for at overbevise GymDanmark om, at de burde ansætte mig som landsholdstræner og, endnu vigtigere, betale mig for det 🤝 Alt i alt en episode om, hvor Funktionel Fitness står, hvor sporten skal hen, og hvordan vi redder det hele. Eller i det mindste snakker om det i halvanden time.