Pursuit Podcast #21 - Ida Thyrring: Livskraft, følelser og hvordan du præsterer bedre
Pursuit Podcast · Emil Matthews
Beskrivelse
I denne uges Pursuit Podcast har jeg besøg af Ida Thyrring til en snak om, hvordan vores tanker og følelser påvirker den måde, vi præsterer på. Vi snakker om, hvorfor følelser ikke bare er noget, der skal pakkes væk, når det bliver hårdt, hvordan vores tanker påvirker vores handlinger, og hvordan man kan blive bedre til at håndtere alt det, der foregår mellem ørerne, når man træner og konkurrerer. Og så introducerer Ida mig for livskraft. Hvad er det? Hvordan mærker man det? Hvad betyder det for de valg, vi tager? Og kan man lære at stole mere på det, man mærker, uden nødvendigvis at skulle analysere og strukturere alting først? Det sidste viser sig naturligvis at være lidt af en udfordring, når man sidder overfor en person, der helst vil have alt sat ind i et system 🥲 Undervejs får vi også etableret, at der findes “high quality thoughts” og “low quality thoughts”. Et koncept, der egentlig handler om præstation, men som meget hurtigt viser sig også at kunne være et ganske glimrende redskab til at redde et parforhold 🤝 En episode om følelser, tanker, intuition, livskraft og om at præstere bedre uden nødvendigvis at forsøge at kontrollere alt.