Spring til indhold
Koffeinmisbrug: Når colaen bliver din daglige redning - Psyken

Koffeinmisbrug: Når colaen bliver din daglige redning

Psyken · RAKKERPAK

7. maj 2025 19m
0:00 19m

Beskrivelse

En sjat flad cola på sengebordet. En halvlitersflaske i tasken. Et glas med krystalkant i personalekøleskabet – altid klar. For Jasmin er koffein ikke bare en vane, men en nødvendighed. En lindring. En slags selvmedicinering midt i et liv med børn, nattevagter og følelsen af aldrig at kunne slappe helt af. I denne episode af Psyken følger vi Jasmin gennem en dag, hvor colaen – og det koffeinkick den giver – bliver den røde tråd i alt fra morgenrutine til aftenafslapning. Vi dykker også ned i forskningen: Hvornår er det bare nydelse, og hvornår bliver det et misbrug? Og hvorfor er koffein, verdens mest anvendte psykoaktive stof, stadig omgærdet af så lidt opmærksomhed? Fortællingerne i Psyken er fiktive, men er udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler, journalistisk research - og er gennemgået af relevante fagpersoner. Hvis du selv har brug for hjælp til at håndtere noget, der er svært, kan du kontakte psykiatrifonden.dk - Du kan både ringe, chatte og skrive til deres anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hver dag, året rundt. Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden. Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Dorte Palle Lyddesign: René Slott  Producer: Tor Arnbjørn   Speak: Roberta Hilarius Reichhardt

Andre episoder fra Psyken Se alle episoder →