Spring til indhold
#32 Heavy metal-genren i 90'erne, 1998: Metal-hammeren slår igen - POV Mediano Music

#32 Heavy metal-genren i 90'erne, 1998: Metal-hammeren slår igen

POV Mediano Music · janhaveeriksen.dk

12. oktober 2026 1t 3m
0:00 1t 3m

Beskrivelse

Vi er fremme ved seriens næstsidste år, 1998. Det var året, hvor svenske Hammerfall for alvor fyrede op under den seriøse heavy metal-revival, og hvor Black Sabbath fortsatte deres mageløst gode genforenings vibrationer på Dyrskuepladsen i Roskilde. Metallica fokuserede på kyndige coverversioner, herunder af deres danske kollegaer Mercyful Fate, der også var aktuelle i året. Det samme var blandt andre den travle King Diamond, Slayer, Sepultura og Soulfly. I 1998 gik Korn nr. 1 i USA og andre steder, og der var interessante amerikanske debuter fra Queens of the Stone Age og System of a Down. Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår det tunge år '98 sammen med det velkendte, vedholdende og vidende gæstehold: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. God lytning! Nedslagspunkter: Svenske Hammerfall genopfinder vaskeægte viril heavy metal med power, nerve og melodi på den mesterligt producerede "Legacy of Kings", der genantænder Steffen Jungersen, studieværten og mange andre old skool-metalhoveder. Blandt årets skandinaviske debutanter finder vi svenske Amon Amarth og The Haunted, finske Children of Bodom og norske Gorgoroth. Tyske Primal Fear joiner Hammerfall i deres heavy metal-revival med en solid dosis Judas Priest-inspiration. Artillery støver deres gamle kassette-demobånd frem, og begynder at nærme sig en gendannelse. Michael Stützer fortæller. Black Sabbath udgiver livealbummet "Reunion" suppleret af et par nyindspillede numre, og bandet optræder på årets Roskilde Festival. Jungersen og Stützer assisterer studieværten med tilbageblikket til den humleglade heavy-fest på Dyrskuepladsen 1998. Nyt album fra det Belladonna-løse Anthrax, det Lombardo-løse Slayer og det nu Max Cavalera-løse Sepultura, mens Max selv debuterer med bandet Soulfly. Korn går til tops med "Follow The Leader", mens Queens of the Stone Age og System of a Down giver interessante bulletiner om hvordan nye tunge, amerikanske rock også kan lyde i 1998. Dimebag Darrell gæster hos King Diamond, og bandets ex-guitarist Michael Denner fortæller om sit møde med Pantera og om forsanger Phil Anselmos tidlige angst for Mercyful Fate. Denner uddyber desuden sin afsked med selvsamme Mercyful Fate, før indspilningen af 1998-albummet "Dead Again", og erindrer den aften Lars Ulrich pludseligt kommer forbi privaten, for at præsentere Metallicas overrumplende Mercyful Fate-medley. James Hetfield er usikker på sin fortolkning af Mercyful Fate på Metallica-cover albummet "Garage Inc.", men opmuntres af Steffen Jungersen, som også glædes over andre Metallica-covers på pladen. Så, tag med os tilbage til metalåret 1998, inden vi lukker og slukker hele serien om en måneds tid. Naturligvis med det tunge år 1999, og på genhør dér! Idé og produktion: Jens "Jam" Rasmussen Supervisor: Jan Eriksen Foto: Henriette Jungersen

Andre episoder fra POV Mediano Music Se alle episoder →