Spring til indhold
Julekalenderen #16: Petrine Vermouth og Bentzen - grab him by the balls - POV International

Julekalenderen #16: Petrine Vermouth og Bentzen - grab him by the balls

POV International · POV International

15. december 2021 10m
0:00 10m

Beskrivelse

SATIRE//JULEFØLJETON//16. DECEMBER – Han er en magtperson, men hans renommé som almindeligt, anstændigt menneske er rimeligt godt. Den ro kunne eneejeren af den kommende guldgrube Cannabiz A/S gå i seng med hver aften. Hos ham ville der ikke banke en kvinde på døren en dag med en anklage for seksuel chikane. ”Jeg er ren ”, hviskede han tit i sit indre, når han betragtede den seksuelle slagmark. Gud ske lov, jeg er ren. Ok, der var måske et par thaimassager på rejser i et par storbyer – med ”happy endings”. Men det var langt borte og lang tid siden, så her i Folkerup var han ren. Men så var der hans fantasis nye stjerne, Petrine Vermouth. "Du ser sgu godt ud i dag, Birger. Nyt tøj - og nyt hår. Det klæder dig med den tætte klipning helt op i tindingerne. Og en smule mørk farvning af lokkerne, kan jeg se. Du ligner sgu en kamphane med det høje hår og det nye jakkesæt. Er det ikke fra Mads Nørgaard. Sikken en fjerdragt," smilede Pernille Vermouth, drillende, da han trådte ind på hendes kontor.

Andre episoder fra POV International Se alle episoder →