Keramikkursus på Sicilien - var det pengene værd? 1 uge hos Salemi Ceramics med med Camilla Olesen
Pottemageriet · Stine Påskesen
Beskrivelse
En hel uge med keramik i en lille siciliansk by – det lyder næsten for godt til at være sandt. Men hvordan er det egentlig at tage på kursus hos Salemi Ceramics? I denne episode har jeg inviteret Camilla Olesen fra @camillas_eventyr med bag mikrofonen. Vi var nemlig begge afsted på samme kursus, og sammen tager vi jer med hele vejen: fra ankomsten til landsbyen Salemi og de første timer i værkstedet til undervisningen med vores underviser, keramiker og kunstner Ebony Russell, livet med de andre kursister og dagene uden for værkstedet. Vi taler om, hvad vi arbejdede med, hvad der overraskede os, det sociale, maden, byen – og selvfølgelig om det praktiske: Hvem passer sådan et kursus til, hvad skal man være forberedt på, og synes vi, at oplevelsen er pengene værd? En episode til dig, der selv har luret på Salemi Ceramics – eller bare drømmer om en uge med masser af ler og siciliansk hverdagsliv. Og selvfølgelig slutter vi med en tur i Lerpanelet! Send os input, kritik eller ønsker til indhold! Find Pottemageriet på Instagram: instagram.com/pottemageriet_podcast