PORTRÆT #35 Grevinde Danners julefester på Frederiksborg
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg · Tore Leifer
Beskrivelse
Juledag 1850 var der fest på Frederiksborg. Grevinde Danner havde indbudt Hillerøds finere borgerskab, byens embedsmænd, til julefest med hustruer og børn (over 4 år, de mindre måtte blive hjemme). Børnene fik te og smørrebrød, de voksne buffet og champagne. Og der var gaver til børnene: fransk konfekt, blodappelsiner og legetøj. Det blev den første af mange julefester på Frederiksborg. Denne uges episode af PORTRÆT er i julestemning, men fortæller også historien om, hvorfor grevinde Danner måtte finde en omgangskreds i Hillerød - mens hoffet og magten i København afskyede hende og skrev de infameste smædeskrifter mod hende. Medvirkende: Marie Laulund, museumsleder på Jægerspris Slot, og Laura Styrk, formidlingsinspektør på Frederiksborg.