PORTRÆT #144 Kongeligt queer - pligt, kærlighed og begær
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg · Tore Leifer
Beskrivelse
Som konge eller dronning over et land er én af dine vigtigste opgaver at sikre arvefølgen. Frembringe en arving. Sikre dynastiet og sikre landets fremtid. Tænk på Henrik 8., der brutalt arbejdede sig gennem 6 hustruer for at få en mandlig arving til tronen. Det er ikke altid ligetil. Slet ikke, hvis regenten ikke har lyst til at gifte sig. Eller ikke har lyst til det heteroseksuelle samleje, der skal til for at sikre arvefølgen. Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige skæbner gennem 700 år – fanget mellem pligt, kærlighed og begær. I denne episode griber vi fat i 6 af skæbnerne i bogen. Edward II, James I og dronning Anne af England. Dronning Kristina og Karl XII af Sverige, som begge nægtede at blive gift. Og Frederik den Store af Preussen, som efter en rædselsfuld barndom og ungdom selv blev et rædselsfuldt menneske.