PORTRÆT #133 Jul på slottet - jul i Danmark fra år 1600 til i dag
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg · Tore Leifer
Beskrivelse
Hvordan var julen på Frederiksborg, da slottet stod færdigt omkring 1620? Hvordan fejrede Christian 4. og hans familie jul? Det var i hvert fald fuld af jalousi og bitterhed, at Christian 4. hævdede, at hans hustru Kirsten Munk i 1632 havde “danset og leget jul og gjort sig lystig med Rhingreven”, mens han selv var i krig og blev skudt i armen! I denne jule-episode fortæller historikeren Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek om jul på slottet og danske juleskikke gennem tiden, både hos høj og lav, i by og på land – fra ca. 1600 over Holberg og Ingemann til de første juletræer og Grevinde Danners julefester på Frederiksborg i 1850’erne. Vi taler om julefest, julemad og julegaver, om julebukken og julebrødet, om juletræet og julenissen – og om, hvorfor julen er så fuld af nostalgi. Glædelig Jul!