Spring til indhold
Poor core og quiet luxury - er Kendall Roy et modeikon? - Poptillægget

Poor core og quiet luxury - er Kendall Roy et modeikon?

Poptillægget · Politiken

12. maj 2023 56m
0:00 56m

Beskrivelse

Quiet luxury og poor core dukker i øjeblikket op som tendenser i modebilledet, og selvom de umiddelbart kan lyde som modstridende fænomener, peger de i samme retning.  Quiet luxury beskriver en luksuriøs, men stilfærdig logoløs påklædning, som man i øjeblikket kan se på blandt andre Shiv Logan i Serien ’Succession’ og på Gwyneth Paltrow, mens hun var hovedperson i en sært sindsoprivende skiferie-retssag i Utah. Her fik Paltrows garderobe lige så meget omtale som selve retssagen, der blev dækket massivt i medierne. Quiet luxury er rullekraver, brede bukser, silkeskjorter og store blazere.  Poor core, derimod, er en kompleks smadret stilart, som dyrker det trashy masseproducerede tøj, kasketter fra souvenirbutikker, lasede og beskidte jeans og Paris Hilton-æstetik. Det er genbrug, men med et glimt i øjet, og så er det en stilart, unge mennesker fra den øvre middelklasse dyrker for at nedtone privilegier og fremhæve autenticitet og kant. Vi taler om, hvordan det tøj vi har på, overordnet afslører vores forhold til penge. Og vi undersøger, hvordan vores indkomst, sikkerhedsnet, klassekamp eller mangel på samme kan ses i vores tøj. Hvorfor vil middelklassen, når de tager tøj på, forsøge at overbevise os andre om, at livet er en kamp, mens de rige kæmper hårdt for at dysse deres topskatte-udstråling ned. Gæster: Anna Gunvor Hyttel, trend forecaster og designer Emma Holten, feministisk aktivist  Pauline Nystad, journalist  Vært: Lucia Odoom Producer: Sille Westphal See omnystudio.com/listener for privacy information.

Andre episoder fra Poptillægget Se alle episoder →