Beskrivelse
Et af de mest populære tv-programmer på DR’s sendeflader netop nu er frilufts-realityprogrammet ’Alene i vildmarken’, som er den danske version af det amerikanske koncept, ’Alone’. Her sidder en håndfuld outdoor-typer alene i, ja, vildmarken og forsøger at overleve på naturens præmisser med en spejderkniv og et fiskenet. Men hvorfor er populærkulturen blevet så investeret i trekkingsko og trailmix? Ugens panel diskuterer gorpcore-tendensen - i tv’et og i modebilledet. Og så vender de også lige hurtigt et andet populært realityprogram, ’Mit hemmelige match’. Ugens anbefalinger: 1. ’Beautybosserne’, som kan ses gratis på Dplay. 2. Komedieserien ’Russian Doll’ på Netflix. 3. Mads Brüggers nye dokumentarfilm ’Cold Case Hammerskjöld’. Ugens panel: Rasmus Gejl & Lone Nikolajsen. Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom. Produktion: Christine Runøe. Redaktion: Sille Westphal, Kathrine Eggert Wadsholt & Nina Kragh. See omnystudio.com/listener for privacy information.