Beskrivelse
Røde Allan havde et godt hjem. Han foretrak bare Nyborg Banegård.Her havde han sin egen kurv og et mylder af mennesker omkring sig. Pendlere, skoleelever, togpersonale og rejsende kendte ham - og nogle kom forbi bare for at hilse på. For Røde Allan blev ikke bare en berømt banegårdskat. Han blev et lille samlingspunkt og skabte forbindelser mellem mennesker, der ellers bare ville være gået forbi hinanden.Og så levede han et liv med mere drama end de fleste katte: Han blev kidnappet, tog bussen på egen hånd og fik sig en ganske særlig katteven.I denne episode af PodKatten besøger jeg Martin Stenmann, skolelærer, lokalpolitiker og en af Røde Allans ejere. Han fortæller historien om en kat, der valgte banegården - og endte med at blive hele byens.