Spring til indhold
EP #30 - Voldgift i byggeriet: spillet der knække dig - Del 2 - Martin Skou Heidemann - Podcasten Håndværk

EP #30 - Voldgift i byggeriet: spillet der knække dig - Del 2 - Martin Skou Heidemann

Podcasten Håndværk · Podcasten Håndværk

24. marts 2026 24m
0:00 24m

Beskrivelse

Send us Fan Mail I denne episode af Podcasten Håndværk – del 2 med Martin Skou – tager vi fat i et af de mest hemmelighedsfulde og oversete emner i byggebranchen: voldgiftssager, kæmpe krav og det juridiske pres, der kan ramme entreprenører benhårdt. Gustav Seehausen har René Franck med som medvært, og sammen med Martin Skou dykker vi ned i konkrete sager fra branchen – blandt andet Bravida og Dansk Boligbyg – hvor krav i hundredmillion-klassen bliver rejst… men langt fra altid holder i virkeligheden. Vi stiller det helt centrale spørgsmål: Hvad sker der, når der bliver rejst et krav på 500 millioner – velvidende at det aldrig ender dér? Og hvem betaler prisen, mens sagen kører? Samtalen bevæger sig ind i de reelle konsekvenser: banker, leverandører og samarbejdspartnere, der mister tillid. Likviditet, der bliver presset. Og virksomheder, der i værste fald bukker under, længe før der falder en afgørelse. Vi taler også åbent om advokaternes rolle. Om rådgivning, der i nogle tilfælde driver konflikter frem for at løse dem. Og om hvorvidt der mangler ansvar, når man anbefaler at køre sager, som kan få massive konsekvenser for dem, det går ud over. Samtalen rammer også et større strukturelt problem: tempoet i byggebranchen vs. tempoet i retssystemet. Når hverdagen kræver handling nu – men afgørelser først kommer flere år senere. Til sidst vender vi blikket fremad: Hvordan skaber vi en sundere praksis i branchen? Mere ansvar hos bygherrer. Mere fokus på forlig frem for konflikt. Og en større forståelse for, hvad det faktisk betyder at rejse et krav i millionklassen. Tak til vores sponsorer: Platform A/S – fleksible arbejdsplatforme, der skaber bedre flow på byggepladsen, højere effektivitet og bedre ergonomi for håndværkerne. Læs mere her For Håndværkere – online læring for mestre og selvstændige, der vil styrke deres ledelse, drift og forretning. Brug vores link og få 20 % rabat på dit første abonnement – samtidig støtter du podcasten.

Andre episoder fra Podcasten Håndværk Se alle episoder →