Spring til indhold
Én brystvorte og tre diagnoser... - Podcasten FARs DRENG

Én brystvorte og tre diagnoser...

Podcasten FARs DRENG · JFM Lyd x BOOM-X Audio

24. juni 2026 31m
0:00 31m

Beskrivelse

Kræft, ADHD, gigt – og et comeback Kan man grine, når samtalen handler om kræft, kronisk sygdom og en ny ADHD-diagnose? I Fars Dreng er svaret ja – men der bliver også plads til ærlighed, usikkerhed og de spørgsmål, som kan være svære at stille. I ugens episode fortæller Lassefar åbent om at få konstateret brystkræft som mand, få fjernet sit venstre bryst og stå foran et kemoforløb. Han fortæller om beskeden, der tikkede ind midt under en frokost i Nyhavn, frygten for det ukendte og beslutningen om at fokusere på alt det, han stadig selv kan påvirke. Lucas har officielt fået konstateret ADHD og deler både lettelsen over endelig at få en forklaring og nervøsiteten for, hvordan medicinen kan påvirke hans personlighed. Theodor fortæller om sine år med stærke smerter fra kronisk rygsøjlegigt – og om den første fisketur, hvor behandlingen gjorde det muligt at bevæge sig uden smerter. Undervejs kommer samtalen blandt andet forbi: ADHD, medicin og frygten for at miste en del af sig selv Brystkræft hos mænd og hvorfor mænd skal reagere på forandringer i kroppen Kronisk gigt, smerter og glæden ved igen at kunne løbe og fiske Kemoterapi, hårtab, caps og den mulige fordel ved ikke at skulle barbere sig Fuglelort, 12-taller og diskussionen om, hvor meget Lassefar egentlig kan løfte Hvordan alvorlig sygdom kan ændre synet på hverdagens små problemer Det er en episode om tre mænd med hver deres diagnose – men først og fremmest om humor, familie, generationsforskelle og evnen til at rejse sig igen. For som Lucas siger: Man skal være bagud for at kunne lave et comeback. Giv os gerne en bedømmelse der, hvor du lytter dine podcast og del gerne episoden med dem du tror den kunne være interessant for det hjælper til at udbrede kendskabet til podcasten. Vært, Tilrettelæggelse og Editering : Theodor Roldkjær Medvært : Lucas Starch Producent & medvært : Lasse Roldkjær See omnystudio.com/listener for privacy information.

Andre episoder fra Podcasten FARs DRENG Se alle episoder →