Spring til indhold
12# Emmas tre fødselsfortællinger og livet med hjemmepasning/skoling - PLACENTA

12# Emmas tre fødselsfortællinger og livet med hjemmepasning/skoling

PLACENTA · sofiepil

10. maj 2026 53m
0:00 53m

Beskrivelse

Her kommer endnu en sydfynsk stemme; Emma Palacios Haas fortæller om sine tre fødsler. En hjemmefødsel med jordemoder og derefter to fødsler på egen hånd. Efter hendes umiddelbart fine hjemmefødsel mærkede hun efterfølgende, at der var flere ting, som hun gerne ville have anderledes. Hun var ked af sin første fødsel, og oplevede hvordan hendes uvidenhed om fødsel, gjorde at nogle ting i fødslen blev grænseoverskridende; en placenta der blev trykket ud, hvilket var meget smertefuldt, at blive syet uden rigtig at vide om det var nødvendigt og at en jordemoderstuderende kom med hjem til hende, selvom Emma allerede inden fødslen havde frabedt sig dette. Denne fødsel ledte til en længere proces, hvor Emma dykkede ned i, hvad hun havde brug for, og hvordan en fødsel skulle se ud for hende næste gang. Begge Emmas efterfølgende fødsler blev til frifødsler, hvor fødslerne af placenta indebar en kærlig støtte i mand og søster, og en indre dialog med placenta i stedet for medicinsk hjælp. I anden halvdel af afsnittet fortæller Emma om, hvordan de har haft deres børn hjemme - både med hjemmepasning og hjemmeskoling. Lidt om Emma: Emma er mor til tre og bor ligenu sammen med sin mand, mor, søster og niece på Sydfyn, men lige straks flytter de til Sverige. Emma brænder for at se kvinder tage ejerskab over egen krop og dermed liv, og ære intuitionen som den naturkraft den er. Hun beskriver hvordan vi igennem ceremonier omkring livets overgange kan finde vejen hjem, og vise den til vores døtre. Selv hjælper hun blandt andet kvinder tage kontakt til deres vulva gennem de-armouring terapi, og i hende vokser der en spirende rolle som fødselsguide. Skriv endelig til Emma hvis du er nysgerrig på noget eller har spørgsmål til hende. Du kan finde hende her: Instagram: @emma.palacios.haas Facebook: Emma.palacios.haas God fornøjelse med afsnittet <3 Kh Sofie Pil

Andre episoder fra PLACENTA Se alle episoder →