Beskrivelse
Nu bliver morgenerne mørke og eftermiddagene grå. Og mens mange danskere lider af vinternedture, går musiker Benjamin Koppel, filminstruktør Jesper Dalgaard og den mørkerædde litteraturkritiker Lars Bukdahl i gruppemørketerapi. Her snakker de om nisser, Nordbrandt og Mahler, hvordan kulturen har besunget vinter og gråvejr - og hvilken kunst der bedst kan lindre lysets fravær. Desuden hjælper de en lytter, hvis mand ønsker at skille sig af med dele af hendes meget omfattende bogsamling - og farvekoordinere de øvrige. Gæster: Musiker Benjamin Koppel, dokumentarfilminstruktør Jesper Dalgaard og litteraturkritiker Lars Bukdahl Vært: Karen Secher Producer: Katrine Hornstrup Yde Tilrettelæggelse: Katrine Hornstrup Yde, Louise Reumert Daugaard og Magnus Møller Redaktør: Lasse Lauridsen Brugt musik: Gustav Mahler: 'Ich bin der Welt abhanden gekommen' (1901) Danny Kaye: 'Knock on Wood' (1954) Lydklip: Radiomontagen 'Vinterbilleder' af Stephen Schwartz (2002). Interview med Johan Eklöf af Hudson Library & Historical Society på YouTube (2023) Oplæsninger: Henrik Nordbrandts tekst 'Eneboer' + Frank Jægers digt 'Det løvfald, som vi kom så alt for nær' Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]