Beskrivelse
Under rystelserne fra René Redzepis fald fra allerhøjeste piedestal i den gastronomiske verden diskuterer madkunstner Flora Veronica, sangskriver Katrine Muff og teaterinstruktør Katrine Wiedemann: Hvad er det for et potentielt mørke i nydelsen ved mad, der sådan kan trække i os? Hvilken ekstrem social kapital har kokkekunsten? Og bliver kunst ikke leverpostej, hvis ikke man stræber mod det absolut sublime? Hør også hvad Fanny og Alexander, hospitalsserien The Pitt og fine dining-horror-filmen The Menu kan fortælle os om vores nuværende madkultur. Og så brainstormer de tre over madoplevelser, der går helt andre retninger end fine dining som vi kender det. Vært: Karen Secher Gæster: Madkunstner Flora Veronica, sangskriver og sanger Katrine Muff og teaterinstruktør Katrine Wiedemann Producer: Katrine Hornstrup Yde Nævnte værker: Spillefilmen 'Babettes Gæstebud' af Gabriel Axel, 1987 Spillefilmen 'The Menu' af Mark Mylod, 2022 Tv-serien 'Klovn', sæson 10, 2025 Tv-serien 'The Pitt', 2025-nu Tv-serien og filmen 'Fanny og Alexander' af Ingmar Bergman, 1982 Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet.