Beskrivelse
Tidsåndens tegn hjælper os med at forstå, hvordan samfundets tektoniske plader forskyder sig. Men tidsånden består også af konstant omskiftelige griller og mikrotrends, som kulturjournalister jager hovedløst. Eller hvad? I dagens afsnit diskuterer tegneseriekunstner Thomas Thorhauge, teaterinstruktør Tue Biering og forfatter og kritiker Amalie Langballe, om vi skal gå op i, hvorfor de unge siger '6-7', hvad årets farve er - og hvad Labubu-dukken er udtryk for. Eller om vi i stedet for at observere, skulle sætte os selv mere på spil eller tage livtag med de helt store dagsordener. Og så giver de tre socialrealistiske, kristne og dystre filmkunstneriske anbefalinger til den snobbede lytter, som gerne vil komme i julestemning, men hader romantiske snekomedier og Wham! Vært: Karen Secher Gæster: Tegneseriekunstner Thomas Thorhauge, forfatter og kritiker Amalie Langballe og teaterinstruktør Tue Biering Producer: Katrine Hornstrup Yde Med i redaktionen: Caroline Wichmann Dons Redaktør: Lasse Lauridsen Brugt musik: 'Der er noget i luften' af Poul Bundgaard fra 1986 Anbefalede værker: Kunstudstillingen 'Når vi døde vågner' på kunsthallen Gammel Strand Bogen 'Girl on Girl' af Sophie Gilbert Tegneserien 'Obelix & Co. Aps' af René Goscinny og Albert Uderzo Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]