Spring til indhold
142. Børn mærker, om du har dem på sinde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge - Pædagogisk kvarter

142. Børn mærker, om du har dem på sinde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge

Pædagogisk kvarter · Socialt Indblik

18. juni 2026 19m
0:00 19m

Beskrivelse

”En god relation, det er der, hvor der er et grundlæggende positivt mønster af positive følelser og forventninger og nogle gode samspil.” Sådan siger Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om relationer mellem børn og voksne – og om hvad der egentlig kendetegner en god relation. For hvornår opstår en relation? Kan man skabe gode relationer til alle børn? Og hvad gør man som fagperson, når relationen bliver præget af irritation, negative forventninger eller gentagne konflikter? Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om relationskompetence og om de små samspil, der over tid bliver til relationer. I programmet beskriver Louise Klinge, hvordan relationer ikke opstår på én gang, men bygges gennem mange, små møder mellem mennesker. Et smil, et blik, et navn eller en oprigtig interesse kan være med til at skabe positive forventninger og tillid. Samtidig peger hun på, at relationer ikke er statiske. Også relationer, der er præget af frustrationer eller negative mønstre, kan ændres. “Vi kan altid nå derhen, fordi hvis der har været negative samspil eller negative forventninger, så kan vi justere på det, og så kan vi ændre relationen,” siger Louise Klinge. Lyt med og få et indblik i, hvordan relationer opstår, hvorfor de er afgørende for børns trivsel og udvikling, og hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel i mødet mellem børn og voksne. Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker.  Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Andre episoder fra Pædagogisk kvarter Se alle episoder →