Spring til indhold
134. Når vi får styr på skærmforbruget, får børnene friheden tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen - Pædagogisk kvarter

134. Når vi får styr på skærmforbruget, får børnene friheden tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen

Pædagogisk kvarter · Socialt Indblik

2. april 2026 19m
0:00 19m

Beskrivelse

“Der er rigtig meget, der bliver taget fra os i den her teknologiske tidsalder. Når man får styr på det her, så giver man friheden tilbage til forældrene, til forældreskabet, til børnene.” Sådan siger psykolog David Madsen i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, der handler om de voksnes skærmbrug, og hvad det betyder for børn og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Gæst i programmet er igen David Madsen, der arbejder med digital afhængighed og snart udkommer med bogen Koordinater, der netop handler om at sætte retning for børn og unge i en digital verden. I en samtale med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller han, at det ikke kun handler om børnenes skærmtid. Det handler i høj grad om de voksnes. For når opmærksomheden flyttes fra barnet til skærmen, kan det få betydning for både tilknytning, tryghed og sprogudvikling. Selv korte afbrydelser i kontakten kan mærkes – og det er ikke kun et spørgsmål om hjemmet, men også om hverdagen i dagtilbuddet. “Det her, det er fra vugge til grav,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og peger på, at mennesker er dybt afhængige af kontakt og nærvær. Og skærmen er ikke neutral, når den er til stede i dagtilbuddet. Heller ikke selvom den bruges som arbejdsredskab. “For børn er det ikke en arbejds-iPad. De ser jo et underholdningsunivers,” siger David Madsen. Begge peger på, at pædagoger har en vigtig rolle både i at skabe tydelige rammer i dagtilbuddet og i at gå i dialog med forældre om børns digitale liv. Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil i de små øjeblikke af kontakt. Og hør, hvorfor arbejdet med skærme i virkeligheden også handler om at give tid, nærvær og frihed tilbage til børn og voksne. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Link til det kursus, som David Madsen omtaler. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Andre episoder fra Pædagogisk kvarter Se alle episoder →