Spring til indhold
132. Fra kursus til kultur: Når Marte Meo bliver en fælles metode. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Marianne Morsing Hansen - Pædagogisk kvarter

132. Fra kursus til kultur: Når Marte Meo bliver en fælles metode. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Marianne Morsing Hansen

Pædagogisk kvarter · Socialt Indblik

19. marts 2026 18m
0:00 18m

Beskrivelse

Hvad sker der, når pædagoger oplever, at det, de gør, faktisk virker? I denne uges ”Pædagogisk kvarter” taler dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen med Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan hun har arbejdet målrettet med at implementere Marte Meo i fire dagtilbud. I Dagtilbud Vest i Varde Kommune, hvor Marianne Morsing Hansen er leder, begyndte arbejdet med Marte Meo med få medarbejdere på kursus. Men hurtigt skete der noget. Motivation og nysgerrigheden spredte sig i takt med, at medarbejderne så, at det virkede. Flere af kollegerne ville også med. Og metoden voksede fra enkeltstående forløb til en fælles faglig tilgang. Alle medarbejdere skal i dag igennem en grunduddannelse i Marte Meo og med støtte fra en særlig intern Marte Meo-konsulent, der arbejder tæt på praksis, har de skabt en hverdag, hvor medarbejdere får konkrete redskaber – og hurtigt kan se effekten i samspillet med børnene. Sammen med vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Marianne Morsing Hansen om, hvordan motivationen opstår, når man lykkes, hvordan det kan sprede sig i en organisation – og hvad det kræver af ledelsen at holde fast.Programmet er en fortsættelse af sidste uges program, der fortæller mere om metoden Marte Meo. Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Andre episoder fra Pædagogisk kvarter Se alle episoder →