Beskrivelse
Har du nogensinde undret dig over, om livet er et tilfældigt kaos eller en planlagt rejse? I dagens afsnit dykker vi ned i en samtale om skæbnen og udforsker, om der ligger en dybere mening bag de begivenheder, der former vores liv. Vi snakker om spiritualitet og den uforklarlige følelse af, at der eksisterer en større struktur, der guider os, selv når vi ikke kan se den. Derefter skifter vi fokus til tarotkort og intuition, to tilsyneladende forskellige emner, som dog alligevel kan flettes sammen. Hvordan kan tarotkort fungere som et spejl for vores indre verden, og hvordan lærer vi at lytte til den stærke, men ofte oversete, kraft af vores intuition? Vi snakker om ideer til at styrke forbindelsen til sin indre stemme og sin krop, så man kan navigere i livet med mere end blot logik. Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen Producer & redaktør: Mike K. Olsen