En vision bliver til virkelighed.
Oplysning til Bedre Spiritualitet · Gitte Vilsøe
Beskrivelse
Hvorfor går man fra at være en forening af spirituelle mennesker til et statsanerkendt trossamfund? For nogle er det, at kunne blive døbt, konfirmeret, viet eller bisat/begravet i overensstemmelse med deres indre tro, en fantastisk gave. I første afsnit af podcasten, skal vi høre Christina Frank fortælle historien om tilblivelsen af Spiritismens Trossamfund. Sammen med sin gode ven Jens Johansen satte hun sig i 2016 til tasterne for at påbegynde en meget lang ansøgningsproces, og 25. oktober 2019 fik de en godkendelse fra Kirkeministeriet. De kunne nu kalde sig Spiritismens Formidlere med ret til at døbe, vie, velsigne og bisætte/begrave mennesker i den spirituelle tro. Mange går stille med dørene, når de mærker at ”noget eller nogen” er omkring dem. Men tabuet bliver mindre og mindre – flere tør stå frem med dét, de oplever. Og heldigvis for det, for der er et stort behov for at møde ligesindede. Og i takt med, at man erkender omfanget af den kontakt, der allerede er mellem mennesker og ånder, så finder man modet til at leve efter sin overbevisning. Værtinde: Gitte Vilsøe