Beskrivelse
I denne episode bevæger vi os ind i et spænd, der ofte behandles som to separate discipliner – men som i praksis hænger tættere sammen, end vi måske er vant til at tænke. Samtalen med Mikael Trolle tager udgangspunkt i strategi og sikkerhed i en verden, der forandrer sig med en hastighed, som udfordrer de modeller og antagelser, mange organisationer bygger på. Vi kredser om, hvad der sker, når planer bliver kortere, og forudsigeligheden mindskes. Og hvordan det ændrer vores forståelse af både risiko, ledelse og retning. Højdepunkter Risiko som et mulighedsrum Vi taler om risiko som noget mere end et negativt begreb. Som et elastisk rum, hvor udvikling og usikkerhed sameksisterer – og hvor for meget kontrol kan begrænse det potentiale, organisationen forsøger at udfolde. Når strategi ikke længere er en plan Samtalen kredser om, hvordan strategi i stigende grad bevæger sig væk fra lange planlægningshorisonter. Ikke som fravær af retning, men som en anden måde at forstå bevægelse på. Kompas og GPS Vi bevæger os ind i spændet mellem retning og manøvrering. Om hvordan kompasset sætter retningen – og hvordan evnen til løbende at navigere bliver afgørende i mødet med det uforudsigelige. Fra mure til kapacitet I stedet for at forsøge at beskytte sig mod alle tænkelige scenarier, peger samtalen på behovet for at opbygge en evne til at håndtere det, når det sker. Sikkerhed som noget, der handler om kapacitet – ikke kun kontrol. Bestyrelsens rolle i bevægelse Vi taler om bestyrelsens ansvar i en kontekst, hvor fremtidig relevans i højere grad bliver et spørgsmål om at kunne tilpasse sig end at optimere det eksisterende. Ledelsessystemer under pres Samtalen peger på, hvordan mange organisationer stadig arbejder ud fra strukturer og måder at måle på, som ikke er udviklet til den hastighed, de nu opererer i. Mennesket i systemet Vi vender tilbage til det menneskelige perspektiv. Til behovet for tryghed, forståelse og kompetence – og hvordan det påvirker vores evne til at arbejde med noget, der opleves komplekst og uforudsigeligt. Vi kredser om strategi og sikkerhed som noget, der ikke længere kan adskilles. Mellem det, vi forsøger at styre. Og det, vi må lære at bevæge os i. Måske er udfordringen ikke, at verden er blevet mere usikker. Men at vores måde at arbejde med den på stadig er forankret i en anden tid.
