Gæst: Lone Juric Sørensen, chef for Fælles IT og Digitalisering, Aarhus Kommune
Onsdagstanker · Onsdagstanker
Beskrivelse
I denne episode besøger vi Aarhus Rådhus og taler om kommunal sikkerhedsledelse i en af Danmarks største og mest komplekse organisationer. En samtale om ansvar, koordinering og prioriteringer i et landskab præget af decentral organisering, politiske beslutningsprocesser og stigende regulatoriske krav. Vi undersøger, hvordan sikkerhed bliver en ledelsesdisciplin i en kommune med tusindvis af systemer, lokationer og medarbejdere – og hvordan strategiske valg om investeringer, governance og digital handlefrihed formes i spændingsfeltet mellem drift, compliance og geopolitik. Højdepunkter fra episoden Kommunernes kompleksitet: En stor, decentralt organiseret offentlig virksomhed med omkring 30.000 medarbejdere, hundredvis af lokationer og tæt på 900 systemer – og et sikkerhedslandskab, der spænder fra sundhedsdata til borgernære fagsystemer. Sikkerhed som tværgående ledelsesopgave: Hvordan koordinering, facilitering og fælles rammer bliver afgørende, når ansvar og ejerskab er fordelt på tværs af magistratsafdelinger og fagområder. Investeringer og politisk opmærksomhed: Erfaringer med at få finansiering til sikkerhed gennem både administrative prioriteringer og politiske budgetforlig, blandt andet som reaktion på geopolitisk uro og nye regulatoriske krav. Digital handlefrihed og uafhængighed: Refleksioner fra studietur til Frankrig og erfaringer med langsigtede, gradvise bevægelser mod øget uafhængighed – herunder open sourceinitiativer og leverandørafhængigheder. Fælles løsninger på tværs af kommuner: Perspektiver på nationale driftscentre, standardisering og samarbejde som veje til højere cybersikkerhed i et sammenhængende kommunalt landskab.