SÆRAFSNIT: Løntransparensdirektivet. Hvad betyder det for dig, din arbejdsplads og ligestillingen i Danmark?
Økonomiske Hemmeligheder · Kvindeøkonomien
Beskrivelse
I dette særafsnit af Økonomiske Hemmeligheder undersøger vi EU’s nye løntransparensdirektiv, der allerede næste år ændrer måden vi taler om og fastsætter løn på. Gæsten i studiet er Lucas Hong Cai, medstifter af Opacity. Lucas forklarer hvad direktivet betyder i praksis for både store og små virksomheder og hvorfor jobarkitektur og struktureret data bliver helt centralt når mavefornemmelser ikke længere kan stå alene i lønfastsættelsen. Sammen dykker vi ned i hvordan lønforskelle opstår, hvorfor historiske vaner har fastholdt dem og hvordan gennemsigtighed kan være et af de mest effektive redskaber til at skabe lige løn for lige arbejde. Afsnittet er til dig der vil forstå de nye krav, dine rettigheder som medarbejder og de muligheder der opstår når virksomheder begynder at arbejde mere struktureret med løn. Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]