Levende nyredonation: Når nyren kommer fra en, du kender
Nyreforeningens podcast · Nyreforeningen
Beskrivelse
Cirka en tredjedel af alle nyretransplantationer sker med en nyre fra en levende donor. Og der er da også nogle fordele ved levende nyredonation, fx at man måske kan undgå lang ventetid og dialysebehandling, og så holder nyrer fra levende donorer i gennemsnit lidt længere end nyrer fra afdøde. Til gengæld kan der være andre følelser forbundet med at kende sin donor. Nanna Carton på 46 år er nyretransplanteret to gange – første gang med sin mosters nyre og anden gang med en nyre fra en afdød. I dette afsnit kan du høre om Nannas historie og nogle af de forskellige følelser, der kan opstå, når man kender sin donor. Produceret hos We Are Wonder