Når smerterne er en spændetrøje

I arbejdet med podcasten, har jeg sluppet selvdisciplinen og bare hygget mig med podcasten ...men dermed overhørt alarmklokkerne, og nu ligger jeg med svære smerter, som jeg ikke ved, hvornår lægger sig bare nogenlunde igen. Det føles som at være i en spændetrøje på uvis tid, og det gør mig magtesløs og trist. Jeg kan ikke hjælpe min syge far, når jeg har så ondt - og det er svært at give slip på den ansvarsfulde datter og i stedet holde fast i mit langsigtede mål om at få det bedre. Hvad ville man gøre i samme situation, hvis man havde influenza, og hvad er egentlig "normal"?