Spring til indhold
Vi Unge Special: Roxette, Toto, Dodo And The Dodo's, Electronic, INXS, Jimmy Nail, Billy Ray Cyrus, The Shamen, KWS & Shu-Bi-Dua - Noget Ved Musikken

Vi Unge Special: Roxette, Toto, Dodo And The Dodo's, Electronic, INXS, Jimmy Nail, Billy Ray Cyrus, The Shamen, KWS & Shu-Bi-Dua

Noget Ved Musikken · nogetvedmusikken

19. september 2025 1t 44m
0:00 1t 44m

Beskrivelse

I denne uges udsendelse er det igen blevet bladtid, og for første gang nogensinde har vi valgt at tage fat i et gammelt Vi Unge blad. Ungdomsbladet som startede som filmmagasin helt tilbage i 1958, men som i 1963 også begyndte at dække den ”nye” populære popmusik under navnet Vi Unge. Vi har tidligere lavet en Special hvor vi kigger på Vi Unges historie, men nu har vi så dedikeret et helt afsnit til ét blad, Vi Unge fra oktober 1992 med fantastiske Jason Priestley og Gabrielle Carteris på forsiden. Inde i bladet kigger vi nærmere på artikler om bl.a. Dodo And The Dodo’s, INXS, Roxette, eurodancegruppen KWS, smukke Caroline Henderson, cubanske Jon Secada, legendariske Toto-trommeslager Jeff Porcaro, en ung Keanu Reeves, unges fritidsjobs og desuden en brevkasse fra Katrine Ring, anmeldelser af de nyeste udgivelser og masser af hitlister. Derudover prøver vi at huske alle navnene på birolleskuespillerne i Beverly Hills 90210, Andy viser en kæmpe viden om sanger Peter Busborg (det er noget med Keld Heick, en sofa og en euroglad Jacob Haugaard), vi opklarer et musikalsk mysterium fra 1992, vi giver comeback til Shu-Bi-Dua, og så får vi da også lige snakket om dyre elevjobs, DM i luftguitar, belgisk popmusik, STS-rejser, et bandlyst klubhit, Ian Ziering og Fruit Of The Loom t-shirts i høj, høj kvalitet. Playliste: Clouseau - Give it up Dodo And The Dodo's - Giv mig skibene tilbage Billy Ray Cyrus - Could've been me Double You - Please don't go KWS - Please don't go Jon Secada - Just another day Jimmy Nail - Ain't no doubt Electronic - Disappointed Roxette - How do you do? INXS - Beautiful girl Toto - Stop loving you Shu-Bi-Dua - Sexchikane Miriam Makeba - Pata pata The Shamen - Ebeneezer Goode

Andre episoder fra Noget Ved Musikken Se alle episoder →